EU ‘ s sprog
ifølge Euromosaic-undersøgelsen har nogle regionale sprog eller mindretalssprog, der tales i EU, ikke officiel anerkendelse på EU-plan. Nogle af dem kan have en vis officiel status i medlemsstaten og tælle mange flere talere end nogle af de mindre anvendte officielle sprog. EU ‘ s officielle sprog er med fed skrift.
på listen er sprogvarianter klassificeret som dialekter af et officielt sprog af medlemslandene ikke medtaget., Men, mange af disse sorter kan ses som separate sprog: for eksempel, Skotsk (de Germanske sprog, der nedstammer fra Gamle engelsk, ikke det Keltiske sprog kendt som Skotsk Gælisk) og flere Romanske sprog, der tales i Spanien, Portugal, Frankrig og Italien, som Mirandese, Lombard, Liguria, Piemontesiske, Venetiansk, Korsikansk, Napoli og Sicilien.
Sprog FranceEdit
Den franske forfatning foreskriver, fransk som det eneste sprog i Frankrig., Siden 2008-ændringerne tilføjer forfatningens artikel 75-1, at “regionale sprog udgør en del af den franske arv”.
ikke desto mindre, findes der en række sprog, der tales af betydelige mindretal, som Breton (et Keltisk sprog), Baskisk, og flere Romanske sprog som Occitansk, catalansk, Korsika og de forskellige langues d”olie (andre end fransk), samt Germanske sprog, der tales i Alsace-Lorraine (Central Frankiske, Høj Frankiske, Luxembourgsk, og Alemannic) og fransk Flandern (hollandsk)., Armenske højttalere findes i Paris-området og Rh corridorne-korridoren, der forbinder Valence og Marseille.
disse sprog har ingen officiel status i henhold til den franske stat og regioner er ikke tilladt at skænke en sådan status selv.,
Sprog ItalyEdit
Italien”, s officielle sprog er italiensk, selv om tolv andre sprog (nemlig albansk, catalansk, græsk, slovensk, kroatisk, fransk, Fransk-Provençal, Maskiner, Ladin, Occitansk og Sardinien) er blevet anerkendt som minoritetssprog i 1999-nationale Rammer, Loven om Land”s historiske sproglige mindretal, i overensstemmelse med Artikel 6 i den italienske Forfatning., Imidlertid, mange andre sprog end italiensk og de ovennævnte tolv tales over hele landet, de fleste af dem er enten Gallo-kursiv eller Italo-dalmatiske.
Spanienrediger
de spanske regeringer har forsøgt at give en vis officiel status i EU for sprogene i de autonome samfund i Spanien, catalansk / valenciansk, galicisk og baskisk., Den 667th Rådets Møde i Rådet for den Europæiske Unions domstol i Luxembourg den 13. juni 2005 besluttet at tillade begrænset anvendelse på EU-plan af sprog, der er anerkendt af andre medlemsstater end den officielle arbejdssprog. Rådet gives anerkendelse til “andre sprog end de sprog, der er omhandlet i Rådets Forordning Nr 1/1958, hvis status er anerkendt ved oprettelse af en Medlemsstat, på hele eller en del af dens område, eller brug som et nationalt sprog, der er tilladt ved lov.,”Den officielle brug af sådanne sprog vil blive tilladt på grundlag af en administrativ ordning indgået mellem Rådet og den anmodende medlemsstat.
Selv om Baskisk, catalansk/Valencia og Gælisk er ikke landsdækkende officielle sprog i Spanien, som co-officielle sprog i de respektive regioner – i henhold til den spanske forfatning, blandt andre dokumenter – de er berettiget til at drage fordel af officielle anvendelse i EU ‘ s institutioner under de vilkår af 13. juni 2005 resolution vedtaget af Rådet for den Europæiske Union., Den spanske regering har godkendt bestemmelserne for disse sprog.
catalansk status, som tales af over 9 millioner EU-borgere (lidt over 1,8% af det samlede antal), har været genstand for særlig debat. Den 11. December 1990 blev anvendelsen af catalansk genstand for Europa-Parlamentets beslutning (beslutning A3-169/90 om sprogene i Fællesskabet og catalansk situation).,
den 16.November 2005 underskrev Regionsudvalgets præsident Peter Straub en aftale med den spanske ambassadør ved EU, Carlos Bastarreche, om godkendelse af brugen af spanske regionale sprog i en EU-institution for første gang på et møde den dag med fortolkning leveret af Europa-Kommissionens tolke.
den 3.juli 2006 godkendte Europa-Parlamentets Bureau et forslag fra den spanske stat om at give borgerne mulighed for at tale til Europa-Parlamentet på baskisk, catalansk/valenciansk og galicisk, to måneder efter dets første afvisning.,
På 30 November 2006, den Europæiske Ombudsmand, Nikiforos Diamandouros, og den spanske ambassadør i EU, Carlos Bastarreche, der blev undertegnet en aftale i Bruxelles for at give de spanske borgere til at indgive en klage til den Europæiske Ombudsmand på Baskisk, catalansk/Valencia og Gælisk, alle tre co-officielle sprog i Spanien. Ifølge aftalen vil et oversættelsesorgan, som vil blive oprettet og finansieret af den spanske regering, være ansvarlig for oversættelsen af klager, der indgives på disse sprog., Til gengæld vil det oversætte Ombudsmanden ” s beslutninger fra spansk til det sprog, klageren. Indtil et sådant organ er oprettet, vil aftalen ikke træde i kraft; indtil videre er organet ikke oprettet, og der er heller ikke afsat noget budget til dette formål. Dette efterlader catalanske talere uden adgang til EU-institutioner på deres modersmål.især Galicisk, der ikke selv er et officielt sprog i Europa-Parlamentet, kan bruges og bruges faktisk af nogle af Parlamentets vælgere som en talt dialekt af portugisisk på grund af dens lighed med dette sprog.,
Luxembourgsk og TurkishEdit
Luxembourgsk (Luxembourg) og tyrkisk (Cypern) er de to eneste nationale sprog, der ikke er EU ‘ s officielle sprog. Hverken Lu .embourg eller Cypern har endnu brugt resolutionen af 13.juni 2005 til at drage fordel af anvendelsen i de officielle EU-institutioner. Den 26. februar 2016 blev det offentliggjort, at Cypern har bedt om at gøre tyrkisk til et officielt EU-sprog i en “gestus”, der kunne hjælpe genforeningen og forbedre forbindelserne mellem EU og Tyrkiet. Allerede i 2004 var det planlagt, at Tyrkisk ville blive et officielt sprog, hvis Cypern genforenes.,
RomaniEdit
Romani-folket, der tæller over to millioner i EU, taler Romani-sproget (faktisk mange forskellige sprog), som ikke er officielt i nogen EU-medlemsstat eller politik, bortset fra at det er et officielt mindretalssprog i Sverige og Finland. Desuden Romani massemedier og uddannelsesinstitution tilstedeværelse er næsten ubetydelig.
Russiandit
selvom det ikke er et officielt sprog i Den Europæiske Union, er russisk udbredt i alle medlemsstater, der var en del af Sovjetunionen (og før det russiske imperium)., Russisk er modersmål for omkring 1,6 millioner baltiske russere bosiddende i Letland, Estland og Litauen, samt et betydeligt samfund på omkring 3,5 millioner i Tyskland og som et stort indvandrersprog andre steder i EU, f.i og omkring Paris. Russisk forstås også af et flertal af etniske Letterne, esterne og litauere født før c. 1980, da det som Sovjetunionens officielle sprog var et obligatorisk skolefag i disse lande i Sovjetiden., I mindre grad gælder denne arv også blandt den ældre generation i dele af EU, der tidligere var en del af Østblokken, såsom DDR.
I Marts 2010 datablade i russisk produceret af EU ‘s executive”s kontorer i Letland blev trukket tilbage, hvilket udløser kritik fra Plaid Cymru MEDLEM af parlamentet og den Europæiske Fri Alliance-gruppen Formand Jill Evans, der opfordrede Kommissionen til at fortsætte med at give oplysninger i ikke-officielle EU-sprog, og kommenterede, at “det er skuffende at høre, at EU er bøjer sig for pres for at udelukke russisktalende i Østersøen på denne måde”.,
samisk sprogRediger
i Finland, de samiske sprog Nordsamisk (ca. 2.000 talere), Skolt Sami (400) og Inari Sami (300) har begrænset lokal anerkendelse i visse kommuner i det finske Lapland. Desuden skal lovgivning, der specifikt vedrører samisk, oversættes til disse sprog. Tosprogethed med finsk er universel, selvom.,
Tre forskellige Samiske sprog, der tales i Sverige, men “Samiske sprog” (udifferentieret) er anerkendt som et officielt sprog i Sverige, og er co-officiel svensk i fire kommuner i Norrbotten County (det svenske Lapland). De fleste samiske højttalere taler Nordsamisk (5.000–6.000 højttalere), selvom der er ca. 1.000-2.000 Lule samiske højttalere og 600 Sydsamiske højttalere.
LatinEdit
i årtusinder fungerede Latin som lingua franca for administrative, videnskabelige, religiøse, politiske og andre formål i dele af den nuværende Europæiske Union., Efter Athen og andre græske bystater, der fra det 6. til 4. århundrede F.KR., den første dokumenterede politisk enhed historisk verificerbare i Europa var den Romerske Republik, der traditionelt er grundlagt i 509 F.KR., efterfølger-tilstand til den Etruskiske by-tilstand sidste også.Latin som lingua franca i Europa var rivalled kun af græsk. Det fungerede stadig som det officielle sprog på nogle universiteter i det 20.århundrede, og har fungeret som det officielle sprog i den romersk-katolske kirke indtil i dag., Latin, sammen med den græske, den var kernen i uddannelse i Europa fra skoler i retorik af den Romerske Republik i alle landets provinser og territorier, gennem den middelalderlige trivium og quadrivium, gennem humanister og Renaissance hele vejen til Newton”s Principia Mathematica Philosophiae Naturalis (bare for at nævne et enkelt eksempel af tusindvis af videnskabelige værker, der er skrevet i dette sprog), at de offentlige ungdomsuddannelser i alle Europæiske lande, hvor Latin (og græsk) var kernen i deres læseplaner., Latin tjente som den ubestridte Europæiske lingua franca indtil det 19. århundrede, da kulturerne af sproglige sprog og de “nationale sprog” begyndte at vinde plads og kræve status. I dag bruger flere EU-institutioner Latin i deres logoer og domænenavne i stedet for at angive deres navne på alle de officielle sprog. For eksempel har EU – Domstolen sin hjemmeside på “curia.europa.eu”. Revisionsretten bruger Curia Rationum i sit logo. Rådet for Den Europæiske Union har sin hjemmeside på http://www.consilium.europa.eu/ og sit logo, der viser Consilium., Den Europæiske Union har selv et latinsk motto:”In varietate concordia”. I henhold til Den Europæiske Selskabsforordning kan virksomheder indarbejdes som Societas Europaea (Latin for “europæisk selskab”, ofte forkortet til “SE” efter selskabets eget navn). Latin er et af sprogene i IATE (Den Europæiske Unions tværinstitutionelle terminologidatabase).
Indvandrersprogredit
en lang række sprog fra andre dele af verden tales af indvandrersamfund i EU-landene., Tyrkisk (som også er et officielt sprog i EU-medlem Cypern) tales som første sprog af en anslået 1% af befolkningen i Belgien og den vestlige del af Tyskland, og med 1% i Holland. Andre udbredte indvandrersprog omfatter Berbisk sprog, som tales af omkring 1% af befolkningen i både Holland og Belgien, og ved mange Berber indvandrere i Frankrig, Spanien, Italien og Tyskland. Arabisk Tales i mange EU-lande hovedsageligt i dets Maghrebi-og Levantinske Sorter., Maghrebi arabisk Tales af indvandrere i Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien og Tyskland. Levantinsk arabisk Tales af migranter i Tyskland, Frankrig, Sverige, Danmark, Østrig og Grækenland. Sprog fra Det Tidligere Jugoslavien (serbisk, bosnisk, makedonsk, Albansk osv.) tales i mange dele af EU af indvandrere og flygtninge, der har forladt regionen som følge af de jugoslaviske krige og uroligheder der.
Der er store kinesiske samfund i Frankrig, Spanien, Italien og andre lande. Nogle lande har Chinato .ns., Gamle og nylige kinesiske migranter taler en række kinesiske sorter, især kantonesiske og andre sydlige kinesiske sorter. Men Mandarin bliver stadig mere udbredt på grund af åbningen af folket”s Republikken Kina.
Der er mange russisktalende indvandrere i Tyskland og Frankrig.
mange indvandrersamfund i EU har været på plads i flere generationer nu, og deres medlemmer er tosprogede, veltilpassede både på det lokale sprog og i deres samfund.,
Tegnsprogrediger
en lang række tegnsprog bruges i EU, hvor omkring 500.000 mennesker bruger et tegnsprog som deres første sprog. Ingen af disse sprog er anerkendt som et officielt sprog i en EU-medlemsstat, med undtagelse af Irland, der passerer den Irske tegnsprog Handle 2017, der meddelte det officielle status sammen med Irske og engelske, og kun to medlemsstater (Finland og Portugal), der henviser til tegnsprog i deres forfatning.der findes flere ngo ‘ er, som støtter underskrivere, f.eks. Den Europæiske Døveunion og Det Europæiske Tegnsprogcenter., Europa-Kommissionen har også støttet nogle initiativer til at producere digitale teknologier, der bedre kan støtte underskrivere, såsom Dicta-Sign og Sign speak.
de tegnsprog, der anvendes i EU, er vanskeligere at klassificere i sprogfamilier end de talte sprog på grund af sprogkontakt og kreolisering. Vigtige familier omfatter de britiske, franske og tyske tegnsprog familier.
Vietnamesiskredit
Vietnamesisk er et af de 14 anerkendte mindretalssprog i Tjekkiet.,
EsperantoEdit
Esperanto er et konstrueret sprog, der er en del af uddannelsessystemet i flere medlemsstater. I Ungarn anerkendes det officielt af Undervisningsministeriet som fremmedsprog, og eksaminer på Esperanto kan bruges til at opfylde kravene til kendskab til fremmedsprog, der er nødvendige for at gennemføre universitet eller gymnasium. Hvert år, siden 2001, har mellem 1000 og 3000 mennesker bestået eksamen på Esperanto, hvilket udgør et beløb på mere end 35.000 frem til 2016; det anerkendes af den ungarske stat., Den ungarske folketælling 2001 fandt 4575 Esperanto-talere i Ungarn (4407 af dem lærte sproget, for 168 af dem er det en familie eller modersmål); i 2011 fandt den 8397 Esperanto-talere. For 30 år siden var der i 1990 kun 2083 esperantotalere i Ungarn efter folketællingen.
Esperanto nævnes ikke af EU-Kommissionen som et EU-sprog; Kommissionen nævner kun officielle, oprindelige regionale sprog og mindretalssprog samt indvandreres sprog., Efter skøn er der omkring 100.000 europæere, der undertiden bruger Esperanto( og flere millioner har lært Esperanto); sproget har flere tusinde modersmålstalende, nogle af dem af anden eller tredje generation.
Det Europæiske parti Europe – Democracy – Esperanto søger at etablere det planlagte sprog som et officielt andet sprog i EU for at gøre den internationale kommunikation mere effektiv og retfærdig i økonomisk og filosofisk henseende., De er baseret på konklusionerne i Grin-rapporten, der konkluderede, at det hypotetisk ville give EU besparelser på 25 milliarder euro om året (54 euro for hver borger) og have andre fordele. EU-Parlamentet har imidlertid klart sagt, at sprogundervisning er medlemsstaternes ansvar.
Den Europæiske Esperantounion fremmer også Esperanto som Europas internationale hjælpesprog.