Geoffrey Chaucer (Dansk)

tidlig kritikmedit

digteren Thomas Hoccleve, der måske har mødt Chaucer og betragtet ham som hans rollemodel, hyldede Chaucer som “den første fyndere af vores fair langage”. John Lydgate omtalte Chaucer i sin egen tekst prinsernes fald som “lodesterre … fra vores sprog”. Omkring to århundreder senere, Sir Philip Sidney roste Troilus og Criseyde meget i sit eget forsvar af Poesie. I løbet af det nittende århundrede og begyndelsen af det tyvende århundrede, Chaucer kom til at blive betragtet som et symbol på nationens poetiske arv.,

manuskripter og publikumredit

det store antal overlevende manuskripter af Chaucers værker er vidnesbyrd om den vedvarende interesse for hans poesi forud for ankomsten af trykpressen. Der er 83 efterladte manuskripter af Canterbury Tales (helt eller delvist), alene, sammen med seksten af behandling, herunder den personlige kopi af Henry IV. I betragtning af den tand, det er sandsynligt, at disse overlevende manuskripter repræsenterer hundredvis siden har mistet. Chaucer ” s oprindelige publikum var en høvisk ,n, og ville have inkluderet kvinder såvel som mænd af de øvre sociale klasser., Men selv før sin død i 1400, Chaucer”s publikum var begyndt at omfatte medlemmer af den stigende it-færdigheder, en midte og en købmand klasser, som omfattede mange Lollardistisk sympatisører, der meget vel kan have været tilbøjelig til at læse Chaucer som en af deres egne, især i hans satiriske skrifter om munke, præster og andre kirkelige embedsmænd., I 1464, John Baron, en forpagter i Agmondesham (Amersham i Buckinghamshire), var anlagt, før John Chadworth, Biskoppen af Lincoln, anklaget for at være en Lollardistisk kætter; han tilstod at eje en “boké af Fortællinger om Caunterburie” blandt andre mistænkte mængder.

Trykt editionsEdit

William Caxton, den første engelske printer, der var ansvarlig for de første to folio udgaver af Canterbury Tales, som blev offentliggjort i 1478 og 1483., Caxton”s anden trykning, af sin egen konto, kom, fordi en kunde klagede over, at den trykte tekst, der adskilte sig fra et manuskript, han vidste; Caxton imødekommende brugte man”s manuskript, som sin kilde. Begge ca .ton-udgaver svarer til manuskriptautoritet. Caxton”s edition blev genoptrykt af hans efterfølger, Wynkyn de Worde, men denne udgave har ingen selvstændig myndighed.,

Richard Pynson, the King”s Printer under Henry VIII i over tyve år, var den første til at indsamle og sælge noget, der lignede en udgave af de samlede værker af Chaucer; men i den proces, han indførte fem tidligere trykte tekster, der er nu ikke kendt for at være Chaucer”s. (Indsamling er faktisk tre særskilt trykte tekster, eller samlinger af tekster, der er bundet sammen som en enhed.) Der er en sandsynlig forbindelse mellem Pynson”s produkt og Thilliam Thynne”s blot seks år senere., Thynne havde en succesrig karriere fra 1520 ‘ erne indtil sin død i 1546, som chief clerk of the kitchen of Henry VIII, en af mestrene i det kongelige husholdning. Han tilbragte år at sammenligne forskellige versioner af Chaucer”s værker, og udvalgt 41 stykker til offentliggørelse. Mens der var spørgsmål over forfatterskab af nogle af materialet, der er ingen tvivl om dette var den første omfattende visning af Chaucer”s arbejde. De Wororkes of Geffray Chaucer, udgivet i 1532, var den første udgave af Chaucer”s samlede værker., Hans udgaver af Chaucer ” s værker i 1532 og 1542 var de første store bidrag til eksistensen af en bredt anerkendt Chaucerian kanon. Thynne repræsenterer sin udgave som en bog sponsoreret af og støtter kongen, der er rost i forordet af Sir Brian Tuke. Thynne ” s kanon bragte antallet af apokryfe værker i forbindelse med Chaucer til i alt 28, selv om det ikke var hans hensigt. Som med Pynson, engang inkluderet i værkerne, pseudepigraphic tekster opholdt sig med disse værker, uanset deres første redaktør”s intentioner.,

I det 16 og 17 århundrede, Chaucer blev trykt mere end nogen anden dansk forfatter, og han var den første forfatter, som har hans værker, der er indsamlet i omfattende indre volumen udgaver, hvor en Chaucer canon begyndte at cohere., Nogle forskere hævder, at 16. århundrede udgaver af Chaucer”s værker sætte præcedens for alle andre engelske forfattere i form af præsentation, prestige og succes i print. Disse udgaver sikkert etableret Chaucer ry, men de begyndte også den komplicerede proces med at rekonstruere og ofte opfinde Chaucer biografi og den kanoniske liste over værker, som blev tilskrevet ham.,

sandsynligvis den mest betydningsfulde aspekt af den voksende apokryfe skrifter er, at, begyndende med Thynne udgaver, det begyndte at omfatte middelalderlige tekster, der gjorde Chaucer fremstå som en proto-protestantisk Lollard, primært testamentet af kærlighed og Plovmandens fortælling. Som “Chaucer” værker, der ikke blev anset for apokryfe indtil slutningen af det 19. århundrede, i disse middelalderlige tekster nød et nyt liv, med engelske Protestanter, som udøver den tidligere Lollardistisk projekt til at tilegne sig eksisterende tekster og forfattere, der virkede sympatiske—eller plastisk nok til at kunne fortolkes som en sympatisk for deres sag., Den officielle Chaucer af de tidlige trykte bind af hans værker blev udlagt som en proto-Protestant, da det samme blev gjort, samtidig med .illiam Langland og Piers PLO .man.

den berømte Plomanman”s Tale kom ikke ind i Thynnes værker før den anden, 1542, udgave. Dens indtræden blev helt sikkert lettet ved Thynne optagelse af Thomas Usk ” s Testament of Love i den første udgave. Kærlighedens Testamente efterligner, låner fra, og ligner således Usk”s moderne, Chaucer. (Testament of Love synes også at låne fra Piers PLO .man.,) Da Testamente af Kærlighed nævner forfatteren”s side, i et mislykket plot (bog 1, kapitel 6), hans fængsling, og (måske) en afsværgning af (muligvis Lollardistisk) kætteri, alt dette var forbundet med Chaucer. (Usk selv blev henrettet som forræder i 1388. John Foxe tog denne afsværgning af kætteri, som et forsvar for den sande tro, at kalde Chaucer en “ret Wiclevian” og (fejlagtigt) at identificere ham, som en skolekammerat og nær ven af John Wycliffe på Merton College, Oxford. (Thomas Speght er omhyggelig med at fremhæve disse fakta i sine udgaver og hans “Chaucers liv”.,) Ingen andre kilder til testamentet om kærlighed eksisterer-der er kun Thynne ” s konstruktion af uanset manuskript kilder, han havde.

John Sto. (1525-1605) var en antikvarisk og også en krønikeskriver. Hans udgave af Chaucer ” s værker i 1561 bragte de apokryfe skrifter til mere end 50 titler. Mere blev tilføjet i det 17. århundrede, og de forblev så sent som 1810, godt efter Thomas tyr .hitt pared kanon ned i sin 1775 udgave., Udarbejdelse og trykning af Chaucer”s værker var fra begyndelsen en politisk virksomhed, da det var hensigten at etablere en dansk national identitet og historie, som jordforbindelse og godkendt Tudor monarki og kirke. Hvad der blev tilføjet til Chaucer hjalp ofte med at repræsentere ham positivt for det protestantiske England.

I 1598 udgave af Værker, Speght (nok at tage stikord fra Foxe) gjort god brug af Usk”s beretning om hans politiske intriger og fængsling i Testamente Elsker at samle en overvejende fiktiv “Liv i Vores Lært engelsk Digter, Geffrey Chaucer”., Speght ” s “Life” præsenterer læserne med en tidligere radikal i urolige tider meget gerne deres egen, en proto-Protestant, der til sidst kom rundt til Kongens syn på religion. Speght siger, ” i det andet år af Richard det andet tog Kongen Geffrey Chaucer og hans lande til hans beskyttelse. Den lejlighed, hvoraf ingen tvivl var nogle daunger og problemer, hvor han blev faldet ved at begunstige nogle udslæt forsøg på det almindelige folk.,”Under diskussionen af Chaucer”s venner, nemlig John af Gaunt, Speght forklarer yderligere:

Men det synes, at der var nogle problemer i daies af Kong Richard den anden, som det kan appeare i Testamente af Loue: hvor hee mon i høj grad complaine af hans owne rashnesse i at følge mængden, og af deres had mod ham for bewraying deres formål. Og i den klage, som han gør til sin tomme pung, jeg finder en skriftlig afskrift, som jeg havde af John Sto. (hvis bibliotek har hjulpet mange forfattere), hvori ti gange mere er adioined, derefter er på tryk., Hvor han giver stor Klagesang for sin uretmæssige fængsling, ønsker døden at afslutte sine dage: hvilket i min lovprisning stemmer meget overens med det i Loues Testamente. Moreouer finder vi det således i rekord.

Senere, i “Argumentet” til Vidnesbyrd om Kærlighed, Speght tilføjer:

Chaucer gjorde kompilere den betragtede chaucer som en trøst til himselfe efter store kvaler conceiued for nogle forhastede forsøg på commons, med whome han havde ioyned, og dermed var i feare at miste fauour af hans bedste venner.,

Speght er også kilden til den berømte fortælling om Chaucer bliver idømt en bøde for at slå en franciskaner munk i Fleet Street, samt en fiktiv våbenskjold og stamtræ. Ironisk nok – og måske bevidst, så – en indledning, et undskyldende brev, der i Speght”s udgave fra Francis Beaumont forsvarer upassende, “lav”, og sjofel bits i Chaucer fra en elite, klassicistisk position. Francis Thynne bemærkede nogle af disse uoverensstemmelser i hans Animadversions, insisterer på, at Chaucer ikke var en mere almindelig, og han modsatte sig den munke-slående historie., Alligevel Thynne selv understreger Chaucers støtte til populære religiøse reformer, associere Chaucer synspunkter med sin far Williamilliam Thynne forsøg på at inkludere Ploughman fortælling og Pilgrim fortælling i 1532 og 1542 værker.

myten om den protestantiske Chaucer har fortsat en varig indflydelse på en stor mængde Chaucerian-stipendium., Selvom det er ekstremt sjældent, at en moderne lærd antyder, at Chaucer støttede en religiøs bevægelse, der først eksisterede mere end et århundrede efter hans død, overhovedet af denne tankegang i så mange århundreder efterlod det for givet, at Chaucer i det mindste var fjendtlig over for Katolisismen. Denne antagelse udgør en stor del af mange kritiske tilgange til Chaucer”s værker, herunder neo-Marxisme.

sideløbende Chaucer værker, den mest imponerende litterære monument af perioden er John fo .e handlinger og monumenter…., Som med Chaucer-udgaverne var det kritisk vigtigt for engelsk protestantisk identitet og inkluderede Chaucer i sit projekt. Fo .e”s Chaucer både afledt af og bidraget til de trykte udgaver af Chaucer” s værker, især pseudepigrapha. Jack Upland blev først trykt i fo .e handlinger og monumenter, og så dukkede det op i Speght udgave af Chaucer værker. Speght ” s “life of Chaucer” ekkoer fo .e egen konto, som i sig selv er afhængig af de tidligere udgaver, der tilføjede Testamentet om kærlighed og Plovmandens fortælling til deres sider., Ligesom Speght Chaucer, fo .e Chaucer var også en klog (eller Heldig) politisk overlevende. I hans 1563 udgave, Foxe “troede det ikke ud af sæsonen … at par … nogle omtale af Geoffrey Chaucer” med en diskussion af John Colet, en mulig kilde til John Skelton”s karakter Colin Slagkraft.,

Sandsynligvis med henvisning til 1542 Handle til Fremme af den Sande Religion, Foxe sagde, at han “marvel til at overveje … hvordan biskopper fordømmer og afskaffe alle former for engelske bøger og afhandlinger, der kan bringe mennesker til enhver lyset af viden, gjorde endnu tillade værker af Chaucer, at der stadig, og for at være besat; hvem, ingen tvivl om det, så i religion så meget, næsten som vi selv gør nu, og uttereth i hans værker, der ikke er mindre, og der synes at være en ret Wicklevian, eller andet der aldrig var nogen., Og at alle hans værker næsten, hvis de bliver grundigt oplyst om, vil vidne (om end udført i munterhed, og i det skjulte), og især sidstnævnte slutningen af sin tredje bog i det nye Testamente om Kærlighed … Hvor, bortset fra en mand blive helt blind, kan han espy ham på fuld: selv i den samme bog (som i alle andre, han ynder at gøre), i henhold til skygger i det skjulte, som under et visir, han suborneth sandhed i en sådan form, som både satte hun kan vinde den gudfrygtige-minded, og alligevel ikke være espied af den snu modstander., Og derfor biskopperne, belike, tager hans værker, men for spøg og legetøj, i at fordømme andre bøger, endnu tilladt hans bøger til at blive læst.,”

Det er væsentligt, at Foxe”s diskussion af Chaucer fører ind i sin historie om “Den Reformation af Kirken af Kristus i Gang af Martin Luther”, når “Udskrivning, åbnes, incontinently betjente kirken instrumenter og redskaber for læring og viden, som var gode bøger og forfattere, der før lå skjult og ukendt., Videnskaben om udskrivning af at blive fundet, straks efterfulgt af den nåde, som ophidsede god forstand rammende at opfatte på baggrund af viden, og dom af lys, som mørket begyndte at blive espied, og uvidenhed for at blive opdaget; sandhed fra fejl, religion fra overtro, at spores.”

fo Foe bagatelliserer Chaucers sjofle og kælen skrift, insisterer på, at det hele vidner om hans fromhed. Materiale, der er bekymrende, betragtes som metaforisk, mens den mere ligefremme satire (som fo .e foretrækker) tages bogstaveligt.,

John Urry producerede den første udgave af Chaucers Komplette værker i en latinsk skrifttype, der blev udgivet posthumt i 1721. Inkluderet var flere historier, ifølge redaktørerne, for første gang trykt, en biografi om Chaucer, en ordliste med gamle engelske ord, og vidnesbyrd fra forfatterforfattere om Chaucer dating tilbage til det 16.århundrede. Ifølge A. S. G Ed .ards, ” dette var den første samlede udgave af Chaucer, der blev trykt i romersk type. Chaucers liv, der var præfikset til lydstyrken, var Reverend John Darts arbejde, korrigeret og revideret af Timothy Thomas., Den vedhæftede ordliste blev også hovedsageligt udarbejdet af Thomas. Teksten til Urry udgave er ofte blevet kritiseret af efterfølgende redaktører for sine hyppige formodninger emendationer, primært for at gøre det i overensstemmelse med hans følelse af Chaucer meter. Retfærdigheden af sådan kritik bør ikke skjule hans præstation. Hans er den første udgave af Chaucer for næsten hundrede og halvtreds år at høre eventuelle manuskripter og er den første siden, at Williamilliam Thynne i 1534 til systematisk at samle et betydeligt antal manuskripter til at etablere hans tekst., Det er også den første udgave, der giver beskrivelser af manuskripterne af Chaucers værker, og den første til at udskrive tekster af”Gamelyn “og” The Tale of Beryn”, værker tilskrevet, men ikke af, Chaucer.,”

Moderne scholarshipEdit

Selv om Chaucer”s værker havde længe været beundret, seriøst videnskabeligt arbejde på hans arv ikke begynder indtil slutningen af det 18. århundrede, da Thomas Tyrwhitt redigeret Canterbury Tales, og det ikke blive etableret en akademisk disciplin, indtil det 19.århundrede., Lærde som Frederick James Furnivall, der grundlagde Chaucer Society i 1868, banebrydende oprettelsen af diplomatiske udgaver af Chaucer store tekster, sammen med omhyggelige regnskaber Chaucer sprog og prosody. Walter William Skeat, der gerne Furnivall var tæt forbundet med den Oxford English Dictionary, der er etableret base tekst af alle Chaucer”s værker med hans udgave, udgivet af Oxford University Press. Senere udgaver af John H. Fisher og Larry D. Benson tilbød yderligere forbedringer, sammen med kritiske kommentarer og bibliografier.,

med de tekstmæssige problemer, der stort set blev behandlet, hvis de ikke blev løst, henvendte opmærksomheden sig til spørgsmålene om Chaucers temaer, struktur og publikum. Chaucer Revie.blev grundlagt i 1966 og har fastholdt sin position som det førende tidsskrift for Chaucer studies. I 1994 placerede litteraturkritikeren Harold Bloom Chaucer blandt de største vestlige forfattere gennem tidene, og i 1997 forklarede Shakespeareilliam Shakespeares gæld til forfatteren.

---