“Jesus og yah .eh: navnene guddommelige”
DEBBIE ELLIOTT, vært:
Dette er alt taget i betragtning fra NPR ne .s. Jeg ” m Debbie Elliott.
i Genesis Bog tilbringer Jacob en nat med at kæmpe med en Guds budbringer. Om morgenen fortæller budbringeren ham ` ‘ Du har stræbt med væsener guddommelige og menneskelige og har sejret.”
Harold Bloom ser ud til at have sin egen kamp med Gud i sin nye bog, ” Jesus og yah .eh: the Names Divine.”Bloom er en berømt forfatter og litteraturkritiker ved Yale University . Han talte længe med os fra sit hjem i Ne.Haven., Bloom beskriver sig selv som en kulturel Jøde, og han læser Bibelen som litteratur. Men han synes plaget af, hvad han mener er fraværet af den hebraiske Gud fra verden, og Bloom er plaget af betydningen af pagten, Guds løfte om at bevare og velsigne sit udvalgte folk. professor HAROLD BLOOM (Yale University; forfatter, “Jesus og yah .eh”): jeg tror, da jeg var en meget lille dreng, uden tvivl efter min afdøde mors indflydelse, stolede jeg på pagten. I normativ jødedom beder du ikke om tro; du beder om “Emunah”, det hebraiske ord, som er ” tillid.,”Du”re bedt om ikke selv at stole på Gud, Jahve, men i den tillid, du”re bedt om at stole på pagten mellem af Herren og dig selv, eller mellem Jahve og det Jødiske folk, som omfatter dig selv.
ELLIOTT: og du har ikke længere den tillid.
Prof. BLOOM: det forekommer mig, at yah .eh kunne have været dømt for Ørken og forladelse for meget længe siden.
ELLIOTT: Forklar. Prof. BLOOM: gennem hele den hebraiske Bibel proklamerer profeterne vedvarende, at Det Jødiske Folk, Israel, har undladt at holde Pagten med yah .eh., Intetsteds siger de, hvad der er håndgribeligt sandt på grundlag af jødisk historie og menneskelig historie generelt, hvilket er, at yah .eh har undladt at holde sin Pagt med folket.,n og igen, at når Herren, som er navnet på den høje gud i sidste ende i den hebraiske Bibel, at når Herren er stillet af Moses at give Moses, hans navn og i den hebraiske, Herren punning på sit eget navn, massivt siger, `at Fortælle dem, at (hebraisk talt) har sendt dig,” som er oversat i King James Bible i sidste ende som “jeg er den jeg er”, som jeg oversætter for at få det på et engelsk, der vil give mening, “Jeg vil være til stede, hvor og når jeg vælger at være til stede,” som indebærer også sin temmelig skræmmende konsekvens, ” Og jeg vil fraværende, uanset hvor og hvornår jeg vælger at være fraværende.,”Det forekommer mig, at han har valgt at være fraværende gennem det meste af menneskets historie, inklusive jødisk historie.
ELLIOTT: du”re en litterær kritiker. Hvad vil det sige at læse Bibelen som litteraturkritiker? De fleste af os, naturligvis, don”t læse det på den måde. Hvad lærer du om religion ud fra dette synspunkt?
Prof. BLOOM: jeg har aldrig accepteret, og jeg argumenterer imod det i hele bogen, sondringen mellem hellige tekster og sekulære tekster., Der er en følelse, hvor nødvendigvis yah .eh, Jesus Kristus, Jesus fra Na .areth, Jacob, Moses er lige så mange litterære figurer som King Lear, Macbeth, Hamlet, Falstaff. Der er mennesker, der selvfølgelig har direkte oplevelser af det guddommelige. Der er-jeg har talt mig selv i løbet af mit liv til bogstaveligt talt hundreder-jeg tror nu det er tusindvis af amerikanere, der føler, at de har haft hyppige samtaler direkte med Jesus. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved dette; Jeg tvivler ikke på dem., Men den figur, som de tror, de støder på, hvem de måske støder på, er ikke desto mindre en figur, de kender i første omgang, fordi han er på siderne i en bog. Derfor er han og Gud i en vis forstand nødvendigvis litterære tegn.
ELLIOTT: vi taler med Harold Bloom om hans nye bog,”Jesus og yah .eh: navnene guddommelige.”
du sammenligner Jesus med Hamlet. Det trendy i disse dage er at spørge, ‘ Hvad ville Jesus gøre?,”Folk bærer armbånd og sådan med små ordsprog på det, som om Jesus ville vide nøjagtigt, hvad de skal gøre i enhver situation. Hamlet er imidlertid berømt ubeslutsom.
Prof. BLOOM: han kan være berømt ubeslutsom. Jeg don ” t tror den faktiske dramatiske karakter Hamlet i Shakespeare er ubeslutsom. Han er lunefuld, han er pludselig, han er meget voldelig, han er overordentlig intelligent, og han er til sidst en meget farlig, hvis fascinerende slags person. ELLIOTT: jeg ved bare ikke, at det er det billede, vi har af Jesus.
Prof., BLOOM: vi har, min kære, tusinder og tusinder af billeder af Jesus. Der er, som jeg tæller dem, syv forskellige versioner af Jesus i det kanoniske græske Nye Testamente, og de har intet til fælles med hinanden. Den, der fascinerer mig, er Markusevangeliets Jesus, næsten helt sikkert den første, der skal skrives. De fleste mennesker har ikke det faktiske billede af Jesus, som han vises i Markusevangeliet, hvor han ligesom Hamlet er udsat for pludselige ændringer i humør. Han er ikke voldelig, men han er uforudsigelig. Han er pludselig., Markusevangeliets Jesus taler uendeligt i gåder og gåder og mørke ord og lignelser af en eller anden slags. Han siger forresten aldrig, at han er Messias. Ja, han synes at være virkelig forundret over sin mission og sin egen identitet. Han siger bestandig til Disciplene: “men hvem siger folk, at jeg er?”Men han er en uhyre bevægende figur. I modsætning til Jesus fra de andre tre evangelier gennemgår han en nat med utrolig smerte, mens han venter på den dag, hvor han uundgåeligt ved, at han vil blive immoleret, og den nat formidles med kraftig virkning., ELLIOTT: Nå, hvis Jesus er til Hamlet for dig, kommer yah .eh, den hebraiske Bibels Gud, tættest på King Lear, en lidenskabelig, impulsiv figur.
Prof. BLOOM: jeg tror, at Shakespeare formentlig stifter hans ekstraordinære figur af King Lear–vred, jaloux, intens, uhyre awesome, vred, berøvet, farlige–på Geneva Bible”s version af–som er det væsentlige ikke meget forskellige fra, hvad er nu det autoriserede King James…, ELLIOTT: jeg mener, jeg er nødt til at afbryde dig og bare sige, at de beskrivelser, du lige har givet, ikke er, hvad vi tænker på, når troens mennesker tænker på Gud.
Prof. BLOOM: Nej, de er ikke, kære. Men hvis de Ville læse den hebraiske bibel eller læse den autoriserede version af den hebraiske Bibel, King James Testament, har vi et lille problem her. Der er fire forskellige lag i Moses ‘ fem bøger. De oprindelige lag af yah .eh som skrevet af forfatteren vi kalder yah .ist er af en bemærkelsesværdig impish slags en person. Han er ikke Gud Faderen., Han er noget af en fortræd maker. Han udfører inspektioner på jorden hele tiden for at tilfredsstille sin nysgerrighed. Han er i høj grad et menneske. Han foretrækker dagens kølige i Edens Have, fordi han åbenbart bliver varm, når mennesker bliver varme. Han picnics på siden af Sinai-bjerget med Moses og 70 eldersions ældste, der stirrer lydløst på ham, mens han sidder der lydløst, og han spiser, og de spiser. Han lukker døren til Noas ark med sine egne hænder. Med sine egne hænder begraver han sin profet, Moses., Og mest af alt, med egne hænder, i begyndelsen, næsten som et barn, der leger med en mudderpai, spiller han med den fugtige jord og gør der en figur. Og så puster han liv i denne figur, og mennesket bliver, som den hebraiske Bibel siger, en levende sjæl, og dette er Adam. Det er ikke, hvad de fleste mennesker, jeg indrømmer, tænker på som Gud. ELLIOTT: Nej, Jeg tror, de fleste af os har dette billede af Gud Faderen.
Prof. BLOOM: Ja., Men Gud Fader er en senere opfindelse, på den ene side af Talmudical rabbinere, men primært af den Kristne teologi, når de udtænker Treenigheden, når Jesus af Nazareth, mere eller mindre historisk figur, er blevet en helt anden figur, en græsk døende og genoplive, Gud, en teologisk Gud. Yahheh er slet ikke en teologisk Gud. Han er en menneskelig, alt for menneskelig Gud. Men jeg ” siger ikke noget af dette for at skræmme eller chokere nogen. Jeg gør dette i samme ånd som jeg lærer mine elever at læse “King Lear” eller at læse “Hamlet” for at være meget opmærksomme på hvad der er på siden.,
ELLIOTT: vi”re taler med Yale University Professor Harold Bloom. Hans nye bog er ” Jesus og yah .eh: navnene guddommelige.”
Harold Bloom, du siger, at Shakespeare aldrig ville have ladet Hamlet og Lear dele den samme scene.
Prof. BLOOM: absolut ikke. Ingen. ELLIOTT: og nu gør du tilfældet, at den hebraiske Bibels Gud er lige så uforenelig med kristendommens Gud.
Prof., BLOMSTRE: grundlæggende argument for denne bog, “Jesus og Herren: Den Guddommelige Navne,” er, at vi er tre meget forskellige personer eller væsner: de mere eller mindre historiske Jesus af Nazareth, en Jøde i det første århundrede af vor tidsregning; det græske teologiske formulering, eller Gud, Jesus Kristus; og de oprindelige Gud, hebræernes gud, nu i høj grad indskrumpet til Gud Fader, Herre, han, der vil være til stede, hvor og når han vælger at være til stede og vil holde sig selv fraværende, når vi måske har mest lyst til ham og har brug for ham., Disse tre tal er så uforenelige med hinanden, at jeg don”t tror, det er muligt at bringe dem sammenhængende sammen i en enkelt erklæring. De kommer ud af helt forskellige riger af diskurs. At prøve at tænke dem sammen er virkelig en handling af psykisk vold. Til sidst, den foruroligende ting jeg…
ELLIOTT: Hvad mener du psykisk vold?
Prof., BLOMSTRE: jeg mener, at de operationer, som af sind er nødt til at blive ekstremt forvrænget for at bringe mere eller mindre historiske Jesus, den græske teologiske Gud, Jesus Kristus, og den menneskelige, alt for menneskelige Gud, Jahve, i nogle sammenhængende forhold. De normale tankeprocesser forstyrres, og en pålægningshandling finder sted. ELLIOTT: nu skriver du, at en Messias, der er Gud, og som dør på korset som en Forsoning for synder, er uforenelig med den hebraiske Bibel. Hvorfor?
Prof. BLOOM: yah .eh begår ikke selvmord., Og hvis man skal tage kristendommens argument, så begår Herren faktisk selvmord gennem sin formodede søn. Heller ikke som en due, der falder ned over en jomfru, føder HERREN en søn. Dette er materiale, der kommer til en ud af græske og hedenske traditioner, men har intet at gøre med traditionel jødedom.
ELLIOTT: Harold Bloom, du konkludere, at det er virkelig en myte for os at tale om denne jødisk-kristne udsigter.
Prof. BLOOM: jeg tror, at det er meget godt for social forsoning, men jødisk-kristen tradition er en myte., Som jeg citerer den store lærde af hebraiske sager Jacob Neusner for at sige, “jødedom og kristendom er forskellige grupper af mennesker, der taler forskellige sprog om forskellige guder til meget forskellige mennesker.”Der er ingen jødisk-kristen tradition mere, end der kunne være en kristen-islamisk tradition.
og selvfølgelig er jeg”en stor realist, min kære. Som jeg siger på et tidspunkt i bogen, er der nu mindst halvanden milliard mennesker i verden, der er Islam. Der er mindst en og en halv milliard mennesker i verden, der selv beskrives som kristne., Om der om 50 år vil være af de 14 millioner nu selvidentificerede jøder mere end blot en spredning, ville jeg ikke være parat til at sige. Hvad det betyder om eksistensen af yah .eh er også et meget interessant spørgsmål. Han er trods alt pagtelig. Ville han overleve det jødiske folks forsvinden, hvis det virkelig er, hvad der sker? Det ved jeg ikke. Jeg kan, som jeg siger, mangler tillid til pagten, men selvom jeg bliver ved med at bede Herren om at gå væk, jeg siger så mange gange i denne bog, han vandt”t gå væk. Han hjemsøger mig. ELLIOTT: du vil virkelig have, at yah ?eh skal gå væk?
Prof., BLOOM: Ja, jeg ville elske ham at gå væk, men han vandt”t.
ELLIOTT: han vækker dig om natten.
Prof. BLOOM: han vækker mig om natten, Ja. Han giver mig mareridt. Jeg brød om ham i løbet af dagen. Min mor døde i fuld tillid til pagten med ham, og det gjorde min far vel også. At Herren ikke vil gå væk, selvom jeg vil have ham til…
ELLIOTT: det kunne være et tegn på en pagt.
Prof. BLOOM: Ja, men ikke en pagt, som jeg er villig til at stole på. Han forekommer mig ikke troværdig., Men, selvfølgelig, temmelig massivt, det kan være, at han aldrig ment at være troværdig. At sige, ” (hebraisk talt), Jeg vil være til stede eller fraværende afhængigt af hvor og hvornår jeg ønsker at være til stede eller fraværende,” er, fra et litterært såvel som fra et menneskeligt synspunkt, en ekstraordinær bemærkning. Det bærer enorm autoritet og kraft, og igen er det meget vanskeligt at argumentere med eller imod.
ELLIOTT: Harold Bloom nye bog er”Jesus og yah .eh: navnene guddommelige.”Vi talte med ham fra ne.Haven. mange tak, sir.
Prof. BLOOM: mange tak.,
(meddelelser)
ELLIOTT: dette er NPR Nyheder.
Copyright 2005 2005 NPR. Alle rettigheder forbeholdes. Besøg vores hjemmeside Vilkår for brug og tilladelser sider på www.npr.org for yderligere information.
NPR udskrifter er skabt på en rush deadline af Verb8tm, Inc., en NPR-entreprenør, og produceret ved hjælp af en proprietær transkriptionsproces udviklet med NPR. Denne tekst er muligvis ikke i sin endelige form og kan opdateres eller revideres i fremtiden. Nøjagtighed og tilgængelighed kan variere. Den autoritative rekord af NPR ‘ s programmering er lydoptagelsen.